Som beskrevet i artiklen "Egnen og landsbyen" er det meste af jorden her ”skarp og sandig”, hvilket betyder at det har været meget begrænset hvad man med datidens dyrkningsmetoder har kunnet dyrke på ¨jorden her. Der blev hovedsageligt dyrket boghvede og rug. Ud over jordens beskaffenhed var der også det problem for bønderne i Fuglsø at jorden lå i et meget bakket terræn, hvilket yderligere besværliggjorde dyrkningen. Fuglsø’s bønder havde dog et område med muld - og lerjord, hvorpå der kunne dyrkes lidt havre, byg og ærter. Dette område ligger mod vest (mod Viderup).
I de samtidige kilder fortælles at der på Fuglsø’s jorde ikke kunne høstes noget hø til dyrenes vinterfoder. Dyrene måtte derfor gå ude det meste af året, for selv at finde lidt foder. Dette betød så at mængden af gødning på møddingen blev minimal. Dette forsøgte Fuglsøbønderne at kompensere for ved at bruge tang til at lægge under fårene, for at tangen kunne opsuge urinen fra dyrene, og blive blandet med møget når dyrene gik rundt i det.
Eric Begtrup (præst i Vistofte 1740-1770) fortæller om dette, men han fortæller også at de gjorde den fejl at lægge den våd under fårene så de blev blev syge og ”pokket”. De har forhåbentlig lært af dette og brugt tør tang herefter, for der var god brug for tangens gødningsværdi.
Fuglsøs jorde var i 1688 delt 12 vange og det samlede hartkorn for hele byen var 16 tdr.
Der står i Matriklen fra samme år at byen højst kunne så 20 tdr udsæd (korn/ærter/bog- hvede). I 1600-tallet og op til ca 1720 var Fuglsøgårdenes størrelse forskellig. Sølballegård’s hartkorn var på 2 tdr 2 skp 2 fjdr og dermed den 4 største af de 6 gårde i byen.
Ifølge EB fra dyrkedes de sandede dele af Fuglsø’s jorde i trevangssystem på følgende måde:
Første år - boghvede
Andet år - rug
Derpå 6-7 års hvile inden der kom græs på igen. Der må så være gået yderligere nogle år inden der gødes og marken tages under plov igen.
Området med den bedre jord mod Viderup har sikkert været dyrket efter samme system, men har ikke behøvet at hvile så mange år som resten af jorden.
Billedet er taget fra grusvejen ved Sølballegård, man ser tydeligt at terrænet har været en udfordring.
